Tandfyldninger

Plast er typisk vores foretrukne materiale til fyldninger. Vi anvender kun undtagelsesvist sølv, når det (relativt sjældent) er den eneste forsvarlige løsning. Sølvamalgam anvendes altså kun undtagelsesvis i fyldninger, og aldrig i fyldninger til gravide eller ammende mødre.

Plast bruges mere og mere som fyldningsmateriale, specielt fordi det er tandfarvet.

Plast kan også bruges i kindtænder, men hvis fyldningen er meget stor, kan plast ikke klare belastningen ved tygning.
Plast er et dyrere fyldningsmateriale og langt mere kompliceret og tidskrævende at arbejde med, end sølvamalgam. Den offentlige sygesikring yder kun tilskud til plastfyldninger i fortænder og mindre plastfyldninger i kindtænderne.