Nye medarbejdere

Vi får i den kommende tid nye søde medarbejdere hos Godthåbstandlægerne.

Februar 2019 blev vores tandlæge Britt Byrnard ramt af alvorlig sygdom. Britt er fortsat sygemeldt og det går langsomt fremad. Der vil gå endnu en rum tid, inden Britt igen kan deltage i arbejdslivet, men hun glæder sig meget til at være tilbage og vil gerne sende kærlige hilsner til jer alle.

Tandlæge Astrid har siden februar 2019 hjulpet mange af jer, der gennem mange år, har været patienter hos Britt, men da Astrid efter eget ønske kun er ansat på deltid, vil 2 nyansatte tandlæger i fremtiden også være en del af vores gode team og hjælpe jer alle med god tandpleje.

Anais starter 1.9.2019 og har tidligere erfaring fra både børne-unge tandplejen samt voksen tandplejen. Betina starter 1.10.2019 og har i flere år været ansat på en privat klinik i Randers, men vender nu hjem til København. De 2 nye tandlæger vil i kommende tid også tage over for tandlæge Christian, der  skal have sin tjeneste i børne-ungetandplejen samt tandplejer Line, der har valgt at søge nye udfordringer.

I fremtiden vil det være vores tandplejere Anja og Nadia, der vil tage sig kærligt af jer, når der skal renses tænder mm.

Vi håber, at I alle vil tage godt imod vores nye medarbejdere.

Fortsat god sommer.