Godthåbstandlægerne
Godthåbstandlægerne
De fleste opdager det på samme måde. Man børster tænder som altid, spytter ud, og så er der en lyserød sky i vasken. Man tænker “hov”, skyller efter, og glemmer det igen inden man har fået sokker på.
Vi ser det næsten dagligt her på klinikken, og næsten alle siger det samme, når vi spørger: “Jo, det har det gjort et stykke tid, men det gør jo ikke ondt.”
Og det er præcis pointen. Blødende tandkød gør sjældent ondt. Derfor bliver det gået rundt med i månedsvis – nogle gange i årevis – før nogen får kigget på det. Så lad os få det slået fast med det samme: tandkød, der bløder, er ikke normalt. Sund hud bløder ikke, når du vasker den. Det gør sundt tandkød heller ikke.
Hen over dagen lægger der sig en tynd, klæbrig hinde af bakterier på tænderne. Den kaldes plak, og den er der hos os alle sammen – også hos dem, der børster pænt morgen og aften.
Problemet opstår, når plakken får lov at ligge i ro langs kanten, hvor tanden møder tandkødet. Kroppen opfatter bakterierne som en trussel og sender betændelsesceller til området. Tandkødet bliver mere blodfyldt, hæver en anelse, og bindevævet bliver skrøbeligere. Derfor bløder det ved den mindste berøring.
Blodet er altså ikke et tegn på, at du børster for hårdt. Det er et tegn på, at der er betændelse i vævet. Det hedder tandkødsbetændelse – gingivitis på fagsprog – og det er en af de mest udbredte tilstande overhovedet. Omkring ni ud af ti danskere har det i et eller andet omfang.
Den gode nyhed er, at tandkødsbetændelse er fuldstændig reversibel. Fjerner du bakteriebelægningerne konsekvent, forsvinder betændelsen typisk i løbet af en til to uger, og tandkødet bliver fast og lyserødt igen. Der er ingen varig skade.
Får betændelsen derimod lov at køre videre år efter år, kan den brede sig nedad. Fra tandkødet til knoglen, der holder tanden på plads.
Det er her, det bliver alvorligt. Tilstanden hedder parodontitis – mange kender den stadig som parodontose eller paradentose – og den nedbryder knoglen omkring tandens rod. Der dannes lommer mellem tand og tandkød, hvor bakterierne kan gemme sig, og som du umuligt kan nå med en tandbørste. Med tiden trækker tandkødet sig, tænderne kan føles længere, og til sidst begynder de at sidde løst.
Mellem fire og fem ud af ti voksne har parodontitis i større eller mindre grad, og det er den hyppigste årsag til tandtab hos mennesker over 40. Ikke huller. Tandkød.
Og her kommer den del, der gør det virkelig ærgerligt: den knogle, der er gået tabt, kommer ikke igen. Vi kan standse udviklingen, og det gør vi med god effekt hos langt de fleste. Men vi kan ikke skrue tiden tilbage. Derfor betyder det så meget, om du kommer efter et halvt år eller efter fem.
Vi har alle sammen patienter i tankerne, der børster upåklageligt og alligevel har problemer – og andre, der er noget mere afslappede omkring det og aldrig fejler noget. Det er ikke tilfældigt.
Rygning er den enkeltfaktor, der betyder mest. Nikotin trækker blodkarrene i tandkødet sammen, så det bløder mindre – sygdommen bliver altså sværere at opdage, samtidig med at den udvikler sig hurtigere. Rygere reagerer også dårligere på behandling.
Diabetes trækker i samme retning, og det går begge veje: dårligt reguleret blodsukker forværrer tandkødet, og betændelse i munden gør blodsukkeret sværere at styre.
Arv spiller en større rolle, end mange tror. Nogle har simpelthen et immunforsvar, der reagerer kraftigere på de samme bakterier. Har dine forældre mistet tænder på grund af parodontose, er det værd at nævne, næste gang du sidder i stolen.
Dertil kommer graviditet, visse typer medicin og perioder med meget stress eller mange små måltider med sukker i.
Det meste af arbejdet foregår faktisk derhjemme. Vi kan rense grundigt hos os, men vi kan ikke børste dine tænder de øvrige 364 dage om året.
Det vigtigste er ikke, hvor hårdt du børster, men om du kommer hele vejen rundt – især langs tandkødskanten og mellem tænderne. Rundt regnet en tredjedel af tandens overflade kan en tandbørste ikke nå. Det er derfor, tandtråd eller mellemrumsbørster ikke er en overflødig detalje, men den del der ofte afgør sagen. Mellemrumsbørster er for de fleste nemmere at bruge rigtigt end tandtråd, og vi finder gerne den rigtige størrelse til dig.
En ting, der overrasker mange: hvis du begynder at bruge tandtråd efter en pause, vil det sandsynligvis bløde de første par dage. Det er ikke et tegn på, at du gør skade – det er betændelsen, der bliver forstyrret. Bliver du ved, holder blødningen typisk op i løbet af en uges tid. Holder den ikke op, skal du have det set på.
Det, du ikke kan klare selv, er tandsten. Når plakken har ligget længe nok, forkalker den og bliver hård som cement. Den kan ikke børstes væk – den skal fjernes med instrumenter. Og en ru tandstensoverflade er et perfekt sted for nye bakterier at sætte sig, så det bliver en ond cirkel, indtil den bliver brudt.
Ring til os, hvis du genkender noget af det her:
Og hvis du har udskudt tandlægen længe, fordi du er utryg ved det: så sig det, når du ringer. Det er en helt almindelig grund til at holde sig væk, og vi er vant til at tage den slags i det tempo, der skal til. Blødende tandkød bliver ikke bedre af at vente, men det bliver heller ikke værre af, at vi bruger ekstra tid på at få dig godt igennem første besøg.
Er det farligt, at mit tandkød bløder?
Ikke akut, men det er et tegn på betændelse, som du skal reagere på. Bløder det stadig efter et par uger med grundig rengøring mellem tænderne, bør du få det undersøgt.
Skal jeg holde op med at børste, hvor det bløder?
Nej – gør det modsatte. Det er netop der, bakterierne sidder. Børst blidt men grundigt langs kanten, og blødningen aftager som regel af sig selv i løbet af en uges tid.
Kan tandkødsbetændelse forsvinde af sig selv?
Ja, hvis den opdages i tide. Så længe der ikke er gået knogle tabt, heler tandkødet helt op igen, når bakteriebelægningerne bliver fjernet konsekvent.
Hvad er forskellen på tandkødsbetændelse og parodontose?
Tandkødsbetændelse sidder kun i tandkødet og kan gå helt væk. Parodontose har bredt sig til knoglen omkring tanden, og den skade kan ikke gendannes – kun standses.
Hvor tit skal jeg til tandrensning?
For de fleste er en gang om året nok. Har du haft problemer med tandkødet, ryger du, eller har du diabetes, anbefaler vi som regel hyppigere besøg. Det aftaler vi individuelt.
Er du i tvivl, om det du oplever er noget at reagere på, så lad os se på det. En undersøgelse tager ikke lang tid, og du får svar med det samme på, om der er tale om tandkødsbetændelse, eller om der er gået knogle tabt.
Du er også altid velkommen til at ringe på 38 33 01 33. Vi har åbent fra 7.45, og vi finder en tid der passer dig.
Get notified about new articles