Få ord i tandlægesproget har et værre ry. Siger man “rodbehandling”, tænker de fleste med det samme på noget langvarigt og smertefuldt, som man helst vil undgå.
Ryet stammer fra en tid, hvor bedøvelsen var dårligere og instrumenterne grovere. I dag er billedet et andet, og den vigtigste ting at vide er nok denne: smerten kommer før behandlingen. Rodbehandlingen er det, der får den til at holde op.
Hvad en rodbehandling er
Inde i hver tand er der en hulhed med blødt væv – nerven og de blodkar, der forsyner tanden. Det kaldes pulpa.
Når bakterier når derind, bliver vævet betændt. Og her opstår problemet: pulpa ligger indespærret i en hård tand, så der er ingen plads til hævelse. Trykket stiger, og det er det, der gør så voldsomt ondt. Betændelsen kan ikke hele af sig selv, fordi kroppen ikke kan komme til.
En rodbehandling går ud på at fjerne det betændte væv, rense kanalerne ud, og fylde dem tæt igen, så bakterierne ikke kan komme tilbage. Tanden bliver bevaret – den mister bare sin nerve.
Hvordan bakterierne kommer derind
- Et hul, der har fået lov at brede sig ind til nerven – langt den hyppigste årsag
- En dyb fyldning tæt på nerven, hvor der senere er sivet bakterier ind under kanten
- Et slag mod tanden, der har slået nerven ihjel. Det kan ske år før symptomerne kommer
- En revne i tanden
Hvordan det foregår
Bedøvelse først. Tanden bliver lagt fuldstændig i bero, før vi rører den. Er der kraftig betændelse, kan bedøvelsen være sværere at få til at sidde, og så lægger vi mere eller bedøver på en anden måde. Vi går ikke i gang, før du er følelsesløs – sig til undervejs, hvis du mærker noget.
Gummidug. Vi lægger et tyndt stykke gummi omkring tanden, så den er isoleret fra resten af munden. Det holder spyt og bakterier ude af kanalerne, og du undgår smagen af skyllevæske. De fleste synes faktisk, det er den mest behagelige del.
Adgang og rensning. Vi åbner ind til kanalerne oppefra og renser dem ud med fine instrumenter og skyllevæske. Det er den del, der tager tid, fordi kanalerne er tynde, krumme og forskellige fra tand til tand. En fortand har typisk én kanal, en kindtand ofte tre eller fire.
Fyldning af kanalerne. Når de er rene og tørre, fyldes de tæt med et gummiagtigt materiale. Derefter lukkes tanden.
Nogle gange klarer vi det i ét besøg. Er der meget betændelse, lægger vi en desinficerende indlægning og lukker midlertidigt, så tanden kan falde til ro, inden vi fylder. Så bliver det to gange.
Gør det ondt?
Under behandlingen: nej, når bedøvelsen sidder som den skal. Det er en af de behandlinger, hvor patienter oftest siger bagefter, at det var mindre slemt end frygtet.
Efter behandlingen: det er normalt at tanden er øm at bide på i nogle dage, især hvis der var kraftig betændelse i forvejen. Almindelig håndkøbssmertestillende plejer at være rigeligt. Bliver det værre efter tredje dag i stedet for bedre, skal du ringe til os.
Det, der gør rigtig ondt, er tiden op til behandlingen – bankende smerter, ondt om natten, ondt ved varmt. Det er dem, rodbehandlingen fjerner.
Hvad der skal ske bagefter
En rodbehandlet tand er skrøbeligere end en levende. Den får ikke længere væske fra nerven, og der er ofte fjernet en del tandsubstans undervejs. Kindtænder, som skal tage tyggetrykket, er særligt udsatte for at knække.
Derfor anbefaler vi meget ofte en krone på rodbehandlede kindtænder. Det føles som en ekstra udgift oven i en behandling, der allerede var dyr nok – men en tand, der knækker under tandkødskanten, kan sjældent reddes. Kronen er billigere end et implantat.
På fortænder er det ikke altid nødvendigt. Det vurderer vi fra tand til tand.
Kan man lade være?
Alternativet til rodbehandling er at trække tanden ud. Betændelsen forsvinder ikke af sig selv, og den bliver ikke stående uændret – den breder sig ud i knoglen omkring rodspidsen.
At bevare sin egen tand er næsten altid at foretrække. Den sidder, hvor den skal, den er tilpasset dine andre tænder, og der er ingen operation. Trækker man den ud, står man bagefter med valget mellem et hul i tandrækken, en bro eller et implantat – og alle tre er dyrere og mere omfattende end at have beholdt tanden.
Der er situationer, hvor tanden ikke kan reddes: hvis den er knækket for langt ned, eller hvis der er for lidt tilbage at bygge på. Det siger vi ærligt, hvis det er tilfældet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager en rodbehandling?
Typisk mellem en og halvanden time pr. besøg. Kindtænder med flere kanaler tager længere tid end fortænder.
Holder en rodbehandlet tand livet ud?
Mange gør. En veludført rodbehandling med en tæt fyldning ovenpå kan holde i årtier. Det, der oftest går galt, er ikke selve rodbehandlingen, men at tanden knækker – derfor betyder kronen så meget.
Kan tanden blive mørk bagefter?
Det sker på fortænder. Der findes en indvendig blegemetode til netop det, som virker på rodbehandlede tænder, hvor almindelig blegning ikke gør.
Skal jeg tage antibiotika?
Sjældent. Antibiotika når ikke ind i en kanal uden blodforsyning, så det løser ikke problemet. Det bruges kun, hvis betændelsen har spredt sig ud i vævet omkring tanden.
Kan jeg gå på arbejde bagefter?
Ja, som regel. Bedøvelsen sidder et par timer, og du skal passe på ikke at bide dig i kinden imens.
Har du ondt lige nu?
Så skal du ikke vente. Ring til os om morgenen, så finder vi plads samme dag, hvis det er akut.
Eller ring direkte på 38 33 01 33. Vi har åbent fra 7.45.