3833 0133 info@ghtand.dk

Velkommen til

et bredere smil

Ring til os

3833 0133

Klinikkens adresse

Godthåbsvej 183, 2720 Vanløse

Send en mail

info@ghtand.dk

Retningslinjer vedrørende Covid-situationen

ALLE skal ringe for tidsbestilling og afklaring af deres forløb, INDEN man må møde op på klinikken.
Vi følger alle retningslinjer for håndtering af Covid-19 i sundhedsvæsenet.
Disse retningslinjer justeres hele tiden, og vi laver løbende opdateringer her på siden.
Ring endelig til os hvis du har spørgsmål.

Følg anvisningerne fra Sundhedsstyrelsen:

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
Vær opmærksom, når du er på steder med tæt kontakt til mange mennesker
Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn.

Nyeste behandlinger

Innovative teknologier

Certificerede eksperter

Behandlinger

Undersøgelser

Implantater

Proteser

Kosmetisk tandbehandling

Tandblegning

Har du tandlægeskræk?

Har du tandlægeskræk er du nu kommet i gode hænder. Vi har valgt at være henvisningsklinik igennem Dansk Tandlægeforening, fordi vi interesserer os specielt for tandlægeskræk (fobi) og fordi, vi mener, vi kan gøre en forskel. Vi gør vores yderste for, at du skal opleve smertefri behandling.

For at du kan blive din tandlægeskræk kvit, er det vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde, så behandlingen kan foregå på en måde, der ikke udløser angst. Derfor vil det første besøg ofte være en samtale over en kop kaffe, hvor vi sammen planlægger, hvordan situationen skal tackles.

Husk du skal ikke skamme dig over, at du har tandlægeskræk, men istedet være stolt over, at du er igang med at arbejde med din fobi.

Personale

Vores mål i klinikken er at give dig den mest behagelige oplevelse og behandling. Personalet arbejder altid professionelt og efter de nyeste retningslinjer og metodikker. 

Ketty Laursen

Klinikejer & tandlæge

Lasse Juul Tornberg Hansen

Tandplejer

Anette Suder

Receptionist

Generelle tandplejeråd

Herunder er de oftest stillede spørgsmål samt nogle gode tandplejeråd.

Er jeg grøn, gul eller rød?

Er du grøn, gul eller rød? Det får du svar på, næste gang du er til check hos tandlægen.

Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det skal nu ske ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Hvornår er du grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året.

Hvornår er du gul?
Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året.

Hvornår er du rød?
Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Der er tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling, herunder tandrensninger.

Hvis du har paradentose
Ud over de nye retningslinjer for, hvor ofte man skal til tandlæge, er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedr. forebyggelse og behandling af paradentose mv. Patienter med paradentose vil blive tilbudt et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb.

10 gode råd

  1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om “dårlig ånde”, men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt.
  2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme muskler. Og lyden kan drive andre til vanvid. Der er al mulig grund til at gøre noget ved det.
  3. Mange voksne og hvert andet barn kommer til skade med tænderne. Med den rigtige hjælp kan hver anden udslåede tand gro fast igen.
  4. Når de børster tænder oplever mange, at deres tandkød jævnligt bløder en lille smule. Nogle slår det hen med, at de nok er lidt for hårde med tandbørsten. Men tandkødet bløder ikke, fordi man børster for hårdt. Blødning kan være det første synlige tegn på tandkødsbetændelse.
  5. Glem ikke de små bisser. Mange forældre oplever den daglige tandbørstning på de helt små børn som en daglig kamp og plage. Så kan det være fristende at give op og lade stå til
  6. Begynd i babyalderen. Så snart barnet kan holde noget i hænderne, når du skifter ble, så giv det også en tandbørste at bide i. Sørg for, at der er fred og ro.
  7. Sut er bedre end tommelfinger. Mange børn elsker deres sut – og kan have svært ved at opgive den hyggelige “trøster”. Men sutten kan give ’suttebid’, så fortænderne i
    over- og undermunden ikke mødes, når barnet bider sammen.
  8. Tips om tandpleje. Vidste du, at ikke alle ulykkesforsikringer dækker tandskader.
  9. Hvad skal tandlægen fortælle? Tandlægen skal fortælle om undersøgelsen, sygdommen, behandlingsmuligheder, forebyggelse, risici og eventuelle komplikationer – også på længere sigt.
  10. Frit valg mellem tandlæger. Når man er mellem 16 og 18 år kan man frit vælge, om man vil finde sin egen private tandlæge eller blive i den kommunale tandpleje.

Sund kost for tænderne

Kost

Kost og huller i tænderne hænger sammen. En del bakterier bliver slidt af, når man spiser grønt og groft og bruger sine tænder. Men i mellemrummene og langs tandkødsranden kan bakteriebelægningerne vokse sig tykke og kraftige, hvis man ikke er omhyggelig med tandbørstningen og brug af tandtråd/mellemrumsbørster.

Hvis bakterierne hele tiden fordres med sukker og søde sager bliver det vanskeligt at undgå huller.

Drikke

Kroppen består af mere end 80 % vand. Drikker vi mælk, får vi kalk, fedt og vitaminer med i købet. Drikker vi sodavand eller te/kaffe med sukker, indtager vi en masse sukker og tomme kalorier.

Hvis man drikker sodavand dagen lang, vil tænderne være badet i sukker, og der er stor risiko for huller i tænderne. Det gælder også, hvis man bare tager en enkel slurk af en sodavand og skruer proppen på igen, for igen lidt senere og dagen lang at tage en ekstra slurk.

Så er det næsten umuligt at ungå huller i tænderne. Og det gælder hvad enten du drikker almindelig eller light sodavand.

Gravid

Pas ekstra på tænderne – når du er gravid.

Under graviditeten reagerer tandkødet ofte meget kraftigt og kommer let til at bløde. Det skyldes de naturlige ændringer i hormonbalancen. Du skal fortsætte med at børste tænder og bruge tandtråd eller lignende, som du er blevet vejledt hos tandlægen. Så undgår du at det giver dig varige skader. Mærker du ingen bedring, skal du ringe til klinikken og få en tid til kontrol.

Hvis du under graviditeten får en dille med at spise søde sager, skal du være ekstra opmærksom på din mundhygiejne. Tal gerne med din tandplejer eller tandlæge om, hvordan du skal forholde dig, så du undgår skader på dine tænder og tandkød.

Ofte vil det være fornuftigt med et ekstra kontrolbesøg hos tandplejeren under graviditeten.

Tandklinikken ønsker held og lykke med den forestående fødsel.

Hvor ofte skal jeg til tandlægen?

Tidligere var det hver 6.-7. måned, men i dag er det individuelle kriterier, der bestemmer, hvor ofte du skal til tandlæge. Hvor tit man skal til tandlæge afhænger af, hvor stor en risiko man har for at udvikle tand- og mundsygdomme. Det betyder også noget, om man allerede har eller har haft tand- og mundsygdomme.
Nøgleordet er ”så lidt som muligt – men så tit som nødvendigt”. Målet med tandbehandlingen er at forebygge, at sygdomme i tænder og mund udvikler sig. Hos os vil vi gøre alt for at gribe ind i tide, mens skaden er lille, eller det kan sikres, at eksisterende sygdomme og tilstande kan kontrolleres.

Tandlægeforeningen anbefaler, at patienter med:

  • Lav risiko, indkaldes med et interval på 12 måneder eller derover
  • Moderat risiko, indkaldes med et interval på 6-10 måneder
  • Høj risiko, indkaldes med et interval på 2-4 måneder

Tal med os om hvilken risikogruppe du ligger i. Så aftaler vi ud fra dine behov og ud fra din samlede tandsundhedsmæssige status, hvor ofte du skal gå til tandlæge.


Vi vil i samtalen med dig blandt andet lægge vægt på:

– din carieserfaring og -aktivitet i forhold til din aldersgruppe – altså hvor mange fyldninger du
allerede har, og hvor tit og nemt du får nye huller.
– mundhygiejne – altså hvor god du er til at børste tænder og bruge tandtråd eller tandstikkere.
Fluortandpasta og 2 gange daglig børstning i 2 minutter med en god tandbørste er den bedste forsikring
mod tandsygdomme.
– kost og sukker, herunder hvor ofte du spiser slik/andre søde sager og drikker sodavand,
– sygdomme eller medicin, der kan føre til, at du nemmere får caries eller parodontitis.
– spytsekretion, herunder om du har meget eller lidt spyt, idet spyttet beskytter dine tænder mod
tandsygdomme.
– om du allerede har tegn på tandkødsbetændelse eller parodontitis
– din alder og om du er ryger,
– om du har tanderstatninger som fx broer eller implantater, der kræver inspektion og kontrol.

Sådan spotter du snusrelaterede skader

Her kan du se en video om hvordan, man spotter snus-relaterede skader.

10 ting du bør vide om erosioner

Læs artiklen her.