3833 0133 info@ghtand.dk

Behandlinger

Herunder kan du læse om vores generelle og kosmetiske behandlinger

Implantater

Et implantat er en kunstig rod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet i titanium, et metal der umiddelbart accepteres af organismen.

Implantatet, der har form som en skrue, er 4 mm tyk og 8-14 mm lang. Denne titaniumskrue indsættes i kæbeknoglen, og fungerer som en tandrod. Implantatet vokser i løbet af 2-6 måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast.

Der findes flere forskellige implantatsystemer.

Vi bruger det system som benævnes ITI/Straumann. ITI er et af de mest anvendte implantatsystemer i Danmark.

Parodontose

Parodontose (de løse tænders sygdom) er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen “ædes op” og når processen er langt fremskreden, begynder tanden at føles løs.

Parodontose skyldes bakterier. Men også nogle andre forhold har betydning for at udvikle parodontose: 

  • rygning
  • nedsat immunforsvar
  • diabetes
  • evt. mundtørhed
  • arvelighed

Betændelsen starter altid i tandkødet, hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og parodontose er der tale om organismens reaktion på bakterier.

Caries

En af de ting tandlægen/tandplejeren
undersøger er, om der er caries – huller i tænderne.
Caries er en af de mest almindelige tandsygdomme.
To ting skal være tilstede for, at der kan opstå caries: bakteriebelægninger og sukker

Der er altid bakterier i munden og på tænderne.
Får bakterierne lov til at være i fred, og får de den rigtige næring, vil de formere sig og udvikle sig til sammenhængende, tykke bakteriebelægninger (plak).
Når bakterierne optager sukker, vil nogle af dem udskille syre. Er der få bakterier og kun lidt sukker, vil spyttet neutralisere syren.

Proteser

Løse, kunstige tænder, der erstatter alle de naturlige tænder i en kæbe kaldes for helprotese. Moderne proteser laves af et plastmateriale, og tænderne i protesen kan være lavet af plast eller porcelæn. En protese kan laves meget naturtro og være behagelig at bære, men den kan aldrig blive ligeså god som de naturlige tænder. Helproteser kan let samle madrester, der giver grobund for bakterier og svamp, så slimhinden under protesen påvirkes. Det er derfor meget vigtigt, at man dagligt gør proteserne rene, helst efter hvert måltid.

Det er almindeligt at nye proteser efter nogen tid kan begynde at gnave, på trods af at de føles behagelige når de sættes ind i munden. Sådanne mindre justeringer foretages ved jævnlige eftersyn hos tandlægen.

Amalgam allergi

De sidste 10–15 års debat om amalgam
har medvirket til, at der efterhånden er gennemført adskillige undersøgelser om evt. skadelige bivirkninger af materialet. Konklusionen af disse undersøgelser
er nu som for 2-3 år siden, at amalgamfyldninger ikke har været årsag til de symptomer, som de undersøgte patienter har haft – bortset fra sjældne tilfælde af allergi.

Der er konstateret ganske få tilfælde af allergiske reaktioner overfor amalgam, ligesom der også er konstateret allergi overfor plast.
Hvis man har mistanke om, at man er blevet forgiftet af amalgam i tandfyldninger, skal man kontakte sin tandlæge. Her vil der blive indledt en undersøgelse, ofte i samarbejde med egen læge eller sygehus. Har man mistanke om allergi eller forgiftning pga. kviksølv, er det vigtigt at tale med sin tandlæge før man lader alle sine amalgamfyldninger skifte ud med fx plast.

Kosmetisk tandbehandling

Et smukt smil bør være alles ret. Smil skaber glæde og velvære. Savner du et smukt smil, så tøv ikke med at henvende dig til os. Få en snak med vores tandplejere eller tandlæger om, hvad der skal til, for at du bliver glad for dit smil.

Ofte er en kosmetisk tandbehandling ikke så omfattende, som man umiddelbart forestiller sig. Meget kan klares ved et enkelt eller evt to besøg på klinikken og resultatet er forbløffende.

Muligheder for kosmetisk behandling:
Blegning med skinner
Porcelænsfacader
Plastfacader
Skift af misfarvede plastfyldninger
Lukning af mellemrum

Revner i tænderne

Dentininfraktion er en revne i tandbenet, som ligger under emaljen og som kan få tanden til at gøre ondt.

En revne kan drille både patienten og tandlægen, fordi man ikke umiddelbart kan se den, hverken på tanden eller på et røntgenbillede, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvilken tand det er galt med. Først når fyldningen i tanden er fjernet, kan man se revnen.

Nogle tænder med revner mærker man slet ikke. Når en tand med revne begynder at gøre ondt, mærker du i starten en let smerte, når der tygges på noget hårdt eller sejt. Tanden kan også gør ondt, når du får noget koldt på den. Der kan gå længe imellem, at du mærker smerten, fordi du lærer dig selv at tygge udenom.

Kirurgi

Tandklinikkens kirurg Poul Lester udfører langt de fleste kirurgiske indgreb. På den måde sikrer vi, at du i alle tilfælde, hvor en kirurg vil kunne skabe en lettere operation og dermed et bedre resultat med færre eftersmerter for dig, får den bedste behandling. En tandkirurg er uddannet tandlæge og har efterfølgende taget en efteruddannelse med speciale i kirurgi.

På vores klinik kan du derfor få udført alle former for tandkirurgiske indgreb , fx visdomstænder, fjernelse af cyster og isættelse af implantater. 

Visdomstænder er på ingen måde ringere end andre tænder, men pga. deres placering er de svære at holde rene og angribes derfor ofte af caries (huller i tænderne), som kan medføre at fjernelse bliver nødvendig. Derudover kan gentagen betændelse omkring en visdomstand være årsag til beslutning om fjernelse af tanden.

Rodbehandling

De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden (caries) når igennem tandbenet (dentin) og helt ind til nerven (pulpa), så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven. Nerven ligger inde i rodkanalen, midt i tandroden.

Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume).

Kroner og broer

Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro.

Hvad er en krone?
Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning, er det nødvendigt med en krone. Den vil gøre tanden mere holdbar og sikre, at tanden ikke knækker.

Hvad er en bro?
Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte. En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. Da en bro er cementeret fast på de naturlige tænder, vil den hurtigt komme til at føles som dine egne tænder.

Tandfyldninger

Plast er typisk vores foretrukne materiale til fyldninger. Vi anvender kun undtagelsesvist sølv, når det (relativt sjældent) er den eneste forsvarlige løsning. Sølvamalgam anvendes altså kun undtagelsesvis i fyldninger, og aldrig i fyldninger til gravide eller ammende mødre.

Plast bruges mere og mere som fyldningsmateriale, specielt fordi det er tandfarvet.

Plast kan også bruges i kindtænder, men hvis fyldningen er meget stor, kan plast ikke klare belastningen ved tygning.
Plast er et dyrere fyldningsmateriale og langt mere kompliceret og tidskrævende at arbejde med, end sølvamalgam. Den offentlige sygesikring yder kun tilskud til plastfyldninger i fortænder og mindre plastfyldninger i kindtænderne.